Evakuering til Danmark er i fuld gang

Et hold danskere kom hjem i nat efter at være blevet evakueret fra Libanon via Damaskus til til Kastrup lufthavn. - Foto: Mads Nissen
Et hold danskere kom hjem i nat efter at være blevet evakueret fra Libanon via Damaskus til til Kastrup lufthavn. - Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

I disse timer kører de første busser af sted fra Libanons hovedstad Beirut med danskere, der gerne vil hjem fra det bombehærgede land. Målet er Damaskus i Syrien, hvor de så hurtigt som muligt vil komme med fly til Danmark. »Så vidt vi har fået oplyst, har omkring 1100 danskere indtil nu henvendt sig til opsamlingsstedet, en skole. Vi håber at få de fleste ud i dag, og vi fortsætter bustransporterne, til der ikke er flere, der ønsker at komme hjem«, siger kontorchef Jens Otto Horslund fra Udenrigsministeriet. Trætte rejsende Indtil nu er lidt over 700 danskere evakueret til Danmark med fire fly. Jens Otto Horslund har netop været i lufthavnen i Kastrup og beretter om trætte rejsende, der er taknemmelige for tilbuddet om at tale med læger og psykologer straks ved ankomsten. »Folk kan få krisehjælp med det samme, men får også en folder med telefonnumre, hvor de kan henvende sig senere«, siger Jens Otto Horslund. Selv om hjemtransporten nu er i fuld gang, er situationen fortsat usikker for et ukendt antal danskere i Sydlibanon. Her er større veje og muligheden for telefonkontakt ødelagt af bomberne. Evakuering ad søvejen Udenrigsministeriet regner det dog for sikkert at bevæge sig ud af Sydlibanon mod Beirut på de små bjergveje, eftersom israelsk militær er instrueret om ikke at skyde mod landevejstrafik mod Beirut. Derfor lyder anbefalingen på, at danskere i området rejser til opsamlingsstedet i Beirut. Men ministeriet undersøger også muligheden for at evakuere disse mennesker ad søvejen. Det giver dog problemer, at havnene i Sydlibanon er blokerede. »Vi har chartret en færge i Grækenland, men ved ikke præcis hvornår den kan komme til Libanon«, oplyser Jens Otto Horslund.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her