Skibe på vej til strandede danskere i Sydlibanon

Danskere evakueret fra Libanon via Damaskus ankommer i Københavns Lufthavn. De første skibe til evakuering er på vej. - Foto: Mads Nissen
Danskere evakueret fra Libanon via Damaskus ankommer i Københavns Lufthavn. De første skibe til evakuering er på vej. - Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Udenrigsministeriet har chartret en færge i Grækenland, der er på vej mod Sydlibanon for at hente det ukendte antal danskere, der stadig befinder sig i den bombehærgede region. Samtidig kan ministeriet disponere over andre danske skibe i området. Alligevel er det uvist, hvornår evakueringen kan begynde. »Der er en række forudsætninger, der skal opfyldes. Vi skal have en aftale på plads om sikkerheden, og vi arbejder på det«, oplyser kontorchef Jens Otto Horslund fra ministeriet. Israel skal garantere, at skibene ikke vil blive bombet, men dette tilsagn trækker ud. Fælles europæisk indsats Jens Otto Horslund peger på, at andre europæiske lande som Sverige, Frankrig og Spanien også er i gang med at evakuere deres statsborgere fra Sydlibanon. Derfor vil indsatsen med skibe være fælles, så danskere eksempelvis kan komme ud med et fransk fartøj og omvendt. Ministeriet afviser gisninger om, i hvilke havne skibene vil lægge til. »Vi sætter først et bynavn på, når alt er på plads. Ellers risikerer vi måske, at folk bevæger sig det forkerte sted hen«, påpeger Jens Otto Horslund.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her