Det var ikke groft uforsvarligt, da en dansker i vinter gik på stripbar i Bruxelles under en studietur og fik sit visakort misbrugt for 19.000 kroner. I en helt ny kendelse fra Pengeinstitutankenævnet tager nævnet parti for den unge mand, selv om hans bank, Sjællands Sparekasse, mente, at han selv måtte betale det dyre natklubbesøg. I løbt af aftenen brugte manden tre gange sit kort i baren på et mindre beløb, men dagen efter fik han besked fra banken om, at kortet var spærret automatisk på grund af flere store hævninger i tidsrummet 2.32 til 4.42. I alt var der på de to timer hævet 19.139 kroner. Beløb, som han ikke kendte noget til. Langfingret personale Imidlertid var hverken banken eller PBS imponerede over mandens forklaring om, at personalet måtte have hævet pengene, efter at de havde set ham prøve at hæve via en håndholdt kortterminal. Tværtimod var de ikke i tvivl om, at når manden vitterligt havde været på baren, ikke havde mistet sit kort og pengene var hævet med pinkode og aflæsning af chippen på kortet - ja, så havde han nok haft en rigtig glad aften. Som altså måtte være for egen regning. Sagen endte i Pengeinstitutankenævnet, som så helt anderledes på sagen. Selvrisiko på 1.200 Det er misbrug, sandsynligvis fordi pinkoden blev afluret, da den unge mand foretog de betalinger, som han vedkender sig, hedder det i kendelsen. Derfor har han ikke handlet groft uforsvarligt - og dermed slipper den uheldige bargæst med en selvrisiko på 1.200 kroner, fordi misbruget skete ved hjælp af den rigtige pinkode. Havde han derimod opført sig groft uforsvarligt, da misbruget fandt sted, skulle han ifølge loven selv dække de første 8.000 kroner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























