4.100 danskere er evakueret fra Libanon til Damaskus. Det oplyser Udenrigsministeriet til aften, hvor 2.500 ventede på et fly fra den syriske hovedstad til København. Dermed er antallet af danskere i Libanon langt højere end det, som ministeriet oprindeligt meldte ud. »Det første tal baserede vi på de danskere, der havde registreret sig hos Udenrigsministeriet eller ambassadekontoret i Beirut. Men vi har hele tiden regnet med, at der var flere«, siger Jens-Otto Horslund, der er kontorchef i Udenrigsministeriet. 1.500 hjem onsdag Han oplyser blandt andet, at omkring 400 danskere i første omgang ikke ønskede at forlade Libanon, men at flere af dem er kommet på andre tanker. Udenrigsministeriet forventer at sende 1.500 danskere til i Danmark i løbet af onsdagen.
4.100 danskere evakueret til Damaskus
Lyt til artiklen