Små børn fra den danske opsamlingslejr i Damaskus er hårdt ramt. Mange døjer med blodig diaré, der ubehandlet er livstruende. Problemet er en cocktail af 40 graders hede, mange mennesker og få toiletter. »Hvis et barn ikke er i behandling med væske, og det er tre måneder gammelt og har diaré, så får det nyresvigt, men det har vi heldigvis ikke oplevet«, siger medicinsk direktør i Euro-alarm Henrik Nielsen til Ritzau. Hjælp fra lokale læger Han er udlånt til Udenrigsministeriet som koordinerende læge i forbindelse med evakueringen af danskere i Libanon. Henrik Nielsen har ikke tal på, hvor mange børn, der er blevet behandlet lokalt, men oplyser, at situationen for 10 til 12 børn er så alvorlig, at de er blevet indlagt efter hjemkomsten til Danmark. Ifølge Henrik Nielsen er det takket være lokale læger, at børnene er blevet behandlet for den livstruende sygdom. Læger og sygeplejersker med på evakueringsskib De danskere, der bliver evakueret ud med skib fra Beirut, lider også under konflikten. Omkring 400 danske statsborgere bliver i dag evakueret via katamaranfærgen Akioni, oplyser kaptajnløjtnant fra Søværnet Tue Lippert til Ritzau. Danskerne forlader Beirut med kurs mod Cypern, hvor de senere vil blive fløjet videre til København. Med på færgen er en læge og to sygeplejersker fra den danske Beredskabsstyrelse, som hjælper de evakuerede i byen Larnaka i Cypern. I går tog holdet blot imod i havnen, men var ikke med i krigszonen. »Vores erfaring fra i går (onsdag, red.) viser, at det vil være en fordel at have dem med, for så kan vi spare tid, som vi ellers ville bruge i Larnaka. Lægen og sygeplejerskerne skal identificere de svageste, der har brug for lidt ekstra hjælp og omsorg«, siger Tue Lippert. »De danskere, der kommer med i dag, er de, der kommer sydfra og har været hårdest udsat. Derfor har vi vores sygeplejersker og læge med«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























