Naser Khader (R) vil have en urafstemning om, hvem der skal være den næste radikale leder. »Det er svært at lære ret meget af Socialdemokratiet, men måske skulle vi tage den ide til os med urafstemning i forhold til den næste leder«, siger Naser Khader P1 programmet Politisk Sommer. Indirekte kritik Dermed kritiserer han indirekte sin nuværende politiske leder Marianne Jelved for at have udpeget sin efterfølger, da hun i samme radioprogram for tre uger siden pegede på Margrethe Vestager som afløser. »Jeg ser klart Margrethe Vestager som afløser«, sagde Marianne Jelved, som dog understregede, at det formelt er folketingsgruppen, som afgør sagen. Anstrengt forhold Naser Khader, der under Muhammedkrisen blev voldsomt populær og senere indlemmet i gruppeledelsen, har før haft et anstrengt forhold til Margrethe Vestager. De to røg i åben clinch på et hedt gruppemøde i starten af april, og Khader truede med at forlade partiet, hvis Vestager bliver formand. Baggrunden for Naser Khaders vrede var Margrethe Vestagers ord i et tv-program om, at de islamiske ekstremister ikke er særlig mange. Men hans idé om en urafstemning vinder ikke genklang i gruppeledelsen. To ledere For de radikale har egentlig to ledere. Marianne Jelved er den politiske leder og landsformand Søren Bald er den organisatoriske leder. »Med en urafstemning vil man bede medlemmerne om at vælge nogle andres formand. Man risikerer at få en leder, som folketingsgruppen ikke giver opbakning til«, siger Morten Østergaard. Men fra dele af det radikale bagland lyder der positive røster om forslaget. Det var ikke muligt at få en kommentar fra hverken Margrethe Vestager eller Marianne Jelved.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























