Der er ingen fare for, at indlandsisen i Grønland og Antarktis smelter. Det er et skrækscenario, når det hævdes, at isen og gletsjere smelter på grund af den globale opvarmning, skriver Bjørn Lomborg i dagens Kronik. Ifølge Lomborg har isen været i gang med at smelte, længe før den menneskeskabte drivhuseffekt opstod. Klimaforsker fra Danmarks Meteorologiske Institut Jens Hesselbjerg Christensen er imidlertid ikke enig. »Det er noget totalt sludder at sige, at drivhuseffekten ikke spiller ind. Den betyder jo, at gletsjere vil smelte meget hurtigere«, siger han. Samlet tilvækst I Kroniken skriver Bjørn Lomborg, at »det er misvisende at sige, at Grønland smelter... studier indikerer, at kysten smelter hurtigere, men at højlandets islag tiltager, sådan at den samlede effekt siden 1992 har været en gennemsnitlig tilvækst i Grønlands islag på over fem cm om året«. Men heller ikke her er DMI's klimaforsker enig: »De seneste år har været de varmeste i Grønland overhovedet i forhold til alle temperaturmålinger gennem tiden. Det sker, samtidig med at resten af kloden opvarmes. Det er rigtigt, at Grønlands indlandsis ikke vil forsvinde inden for de næste 100 år. Men i løbet af de næste 500-1.000 år vil indlandsisen med stor sandsynlighed smelte voldsomt bort, hvis vi ikke bremser den globale opvarmning, og det vil betyde, at vandstanden vil stige seks-syv meter«. Løs sundhedsproblemer i stedet Bjørn Lomborg foreslår, at der sættes ressourcer ind på at løse problemer med drikkevand, kloakering, uddannelse og sundhed i verden i stedet for at begrænse CO2-udslippet. Det vil koste 450 milliarder kroner - halvdelen af det beløb, verden bruger på at mindske CO2-udslippet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























