Præst skal forklare gurus besøg i kirke

Der var fællesmeditation og der var mennesker, som dansede henført. Der var karamelkastning, og der var meget langt til en almindelig kristen gudstjeneste, da den indiske hinduguru Sri Sri Ravi Shankar i torsdags var i Christians Kirke på Christianshavn. Sri Sri Ravi Shankar er grundlægger af organisationen Art of Living, der arbejder humanitært og rejser verden rundt med et budskab om, at meditation og dyb vejrtrækning kan føre til fred i verden. Det budskab er så langt fra kristendommen, at Flemming Pless, der er sognepræst i Christians Kirke, nu skal forklare sin biskop, hvad der egentlig skete. »Jeg må høre, hvad det var for et arrangement. Var det en gudstjeneste eller en koncert, og hvilken rolle spillede guruen? Derfor får vi nu Flemming til at forklare«, siger Københavns fungerende biskop, domprovst Anders Gadegaard. Kun kristne forkyndere Det er tilladt at holde en fredskoncert eller et andet arrangement i en dansk folkekirke, men det er ikke tilladt andre end kristne forkyndere at prædike i kirkerummet, og hvis arrangementet blev kaldt en fredskoncert, men reelt var en gudstjeneste, så er det ulovligt. En præst kan godt invitere en imam ind i en folkekirke, men det samlede budskab skal være kristent. »Min personlige mening er, at det ikke tjener noget formål at være enormt rigid og restriktiv. Men det er dog meningen, at det er til Guds ære, og at det er den kristne tro, vi praktiserer i kirkerummet. Der kan ikke være en modsætning til kristendommen i det, der foregår. Sidst Flemming Pless lavede noget, der minder om det, var, da Dalai Lama var på besøg i Christians Kirke. Men han var ligesom indlejret i en kristen gudstjeneste. Vi vil gerne finde ud af, om guruen var indlejret i en kristen gudstjeneste«, siger Anders Gadegaard. Kun én sandhed Henrik Højlund er sognepræst i Løsning i Jylland og formand for Evangelisk Luthersk Netværk, og selv om han ikke var i kirken, men kun har læst den reportage, Politiken bragte fra kirken, er han ikke i tvivl: Det, der foregik, skulle aldrig være foregået. »Man kan simpelthen ikke forstå den seance anderledes, end at en folkekirkepræst giver det signal, at der findes mange veje til Gud. Det er selvfølgelig en smuk tanke, som mange mennesker elsker, og derfor vil mange også elske Flemming Pless, men det holder altså ikke« siger Henning Højlund, der på spørgsmålet om hvorfor siger: »Det gør det ikke, fordi kristendommen på den måde er meget eksklusiv. Kirkens væsentligste budskab er, at der kun er én sandhed, og det er Kristus«. Forbryder man sig mod den sandhed, hvis man lader en anden mand, der ser lidt anderledes på det, fortælle menigheden om sine synspunkter? »Der er ingen problemer i, hvis han havde lavet et debatmøde i sognehuset. Men det er et meget, meget drastisk skridt at gå ind i selve kirkerummet, i gudsrummet, i tilbedelsesrummet og lave en fælles religiøs seance«, siger Henrik Højlund, der mener, at biskoppen nu må tage et alvorligt møde med Flemming Pless. »Hvis Flemming Pless siger: Kære biskop, jeg har simpelthen bøffet i det, og jeg har været et fjols, og jeg vil ikke andet end den gode gamle kristendom, så er det det. Men hvis han fastholder, at han har gjort det rigtige og ikke vil omvende sig, så må biskoppen gribe til mere drastiske midler som for eksempel afskedigelse«. Det var en koncert Men ingen skal vente omvendelse fra Flemming Pless' side: »Det var jo ikke en gudstjeneste, men en fredskoncert, hvor Majbritte Ulrikkeholm skulle have spillet, men ikke kunne. Og i løbet af fredskoncerten blev der så stillet nogle spørgsmål til Ravi Shankar, og dem kommenterede han, og så talte han forbavsende meget om Jesus, og det, synes jeg, var interessant. Det var et vennemøde, hvor vi kristne nysgerrigt mødte folk fra en anden del af verden for at se, hvad det er for nogle«.