De barske realiteter ude i samfundet - langt fra tykke bøger og tung teori - påvirker i høj grad, hvordan den danske ungdom vælger universitetsstudium. Det antyder nye statistikker fra Københavns Universitet i hvert fald. Antallet af studerende, der har søgt ind på arabisk-studiet på Københavns Universitet er fordoblet i forhold til sidste år. Også religionsstudiet har oplevet fremgang. Søgningen til Arabisk er steget med 102 procent og religionsvidenskab er steget med 13 procent i forhold til sidste år. Kulturelle og religiøse konflikter spiller ind Den voldsomme stigning har to forklaringer, mener kontorchef ved studieadministrationen, Jakob Lange. »Jeg tror, det er en blanding af en stigende interesse for den mellemøstlige del af verden, og så at vi får flere 2. generationsindvandrere, der søger ind på universitetet«, siger han. Han mener, at avisernes fokus på bestemte emner, har indflydelse på, hvad blomsten af Danmarks ungdom vælger at studere nærmere. »Den øgede interesse for Mellemøsten skyldes selvfølgelig ting som Muhammedkrisen og lignende konflikter, der dominerer mediefladerne. De kan jo læse om det hver eneste dag i avisen«, siger han. Tysk og fransk vælges fra Københavns Universitet har generelt set en lille søgningsfremgang i år på mange fag. Sprogfagene tysk og fransk er dog i modsætning til arabisk blevet mindre populært blandt ansøgerne. »Det er lidt uheldigt, hvis det bliver en udvikling, for vi kommer til at mangle mange gymnasielærere i tysk og fransk i et stadig mere globaliseret verden. Mange af de lærere, der underviser i de fag nu, går snart på pension«, advarer han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Klumme af Christian Jensen
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























