Miljøtilstanden i Østersøen er nu så alarmerende, at den svenske regering vil forbyde fosfater i vaskemiddel. »Vi har ikke længere råd til lækager eller udslip i Østersøen«, sagde Sveriges miljøminister, Lena Sommestad, tirsdag på et Østersø-møde i Visby. Hun opfordrer ifølge nyhedsbureauet TT andre lande rundt om Østersøen til at gå med på et forbud, så det kan få større virkning. Fosfater (fosforsalt) er stærkt medvirkende til algeopblomstring. Helcom, som arbejder for at beskytte Østersø-miljøet, advarede i sidste uge om, at der igen i år kan ventes store mængder af blågrønalger i Østersøens sydlige del. Danmark var i 2005 hårdt ramt af algerne, som kan være giftige. Indtil et forbud er på plads, anbefaler den svenske miljøminister at købe flydende vaskemiddel, da det ikke indeholder fosfat.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























