2.294 milliarder kroner. Denne svimlende sum blev i dag frigivet af EU-Parlamentet, der var sidste skridt på vejen, før Europas fattige egne i tiden 2007-13 kan drage nytte af EU's såkaldte strukturfonde. Generelt må de rigere egne i Vesteuropa acceptere færre støttepenge i forhold til 2000-06. Flest penge til nye EU-lande I de kommende år er 51 procent af pengene øremærket til 20 procent af befolkningen, nemlig borgerne i EU's 10 nye medlemslande. »Selv om Danmarks andel falder med 150 millioner euro, så er der altså stadig 618 millioner til rådighed. De kan gå til at skabe flere og bedre jobs i blandt andet Nordjylland, Sydfyn, Lolland-Falster og Bornholm«, siger EU-parlamentariker Ole Christensen (S).
EU fordeler 2.294 milliarder kroner
Lyt til artiklen