Kaptajn Annemette Hommel er blevet frifundet i Østre Landsret for anklagerne om hårdhændede afhøringer af irakiske fanger i den danske militærlejr Camp Eden i Irak. Fire andre militærpolitifolk var også tiltalt i sagen og er ligeledes blevet frifundet, skriver Ritzau. Skyldige i byretten De fem militærfolk blev i januar i Københavns Byret fundet skyldige i tilsidesættelse af Genèvekonventionen under afhøringer af irakiske fanger. Retten vurderede, at de anklagede havde brudt konventionens bestemmelser om at behandle beskyttede civilpersoner humant og med respekt og værdighed. De fem slap dog for straf på grund af formildende omstændigheder, men ankede alligevel straks sagen til landsretten. Mens en tydeligt lettet Annemette Hommel med smil om læben og tårer i øjenkrogene efter domsafsigelsen holdt sig tæt ved sin forsvarer, Ebbe Mogensen, gik de fire frifundne mandlige militærpolitifolk (MP'ere) rundt i retslokalet og krammede hinanden.
Hommel frifundet i landsretten
Lyt til artiklen