Anders Fogh skuffer sine unge disciple

Den unge VU-formand tripper nervøst. Op foran Dalum Landbrugsskole ruller statsministerens mørke bil efterfulgt af endnu en mørk bil med sikkerhedsfolk. »Er det den sidste opgave inden ferien?«, spørger landsformand Karsten Lauritzen i et tilstræbt let tonefald. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) bekræfter og går ind i salen for at blive hyldet af 200 stående VU'ere. Få timer tidligere har Foghs VK-regering ellers måttet lægge ryg til knubbede ord fra de oprørske ungliberale. »Der har været fokus på den liberale økonomiske politik, hvor Venstre og Anders Fogh fortjener ros, men den åndsliberale del er glemt. De liberale frihedsrettigheder og den personlige frihed er helt druknet i dagligdagspolitik inde på borgen og i Statsministeriet«, sagde Karsten Lauritzen i sin tale på landsstævnet. »Regeringen har ladet Dansk Folkeparti indtage en så fremtrædende rolle på den politiske scene, at der ikke er megen plads at manøvrere på«, sagde han videre. VU-formandens analyse er klar. Dansk Folkeparti har været en nyttig allieret, da det gjaldt om at lukke af for flygtninge og indvandring, men i årene fremover gælder det om at få højtuddannede udlændinge til at flytte til Danmark og få dem bedre integreret. Her er en alliance med de radikale bedre. »Vores liberale værdigrundlag siger, at nu må nok være nok. Dansk Folkeparti har taget sig tilstrækkeligt dyrt betalt for opbakningen«, sagde han. Indpiskeren Statsministeren gik på talerstolen få minutter efter klokken 13 med bevidstheden om, at ungdommen i hans parti kræver liberale ideer ført ud i livet. »Selv om I nogle gange synes, at jeg eller vi i Venstre ikke holder den liberale fane højt nok, selv om I måtte mene, at det går lige langsomt nok med de liberale reformer, så vil jeg gerne sige, at så sætter jeg stor pris på VU's indsats. Vi skal hele tiden huske på, at Venstres Ungdoms rolle er at være den liberale indpisker«, sagde statsministeren. Ellers brugte Fogh en stor del af sin tale på at gøre sig lystig over de store demonstrationer 17. maj. »Det er synligt for enhver, at marxismen har spillet fallit. Ikke blot fejlede den med hensyn til at skabe frihed for det enkelte menneske, men marxismen fejlede også med hensyn til noget så enkelt og simpelt som at skaffe mennesker brød på bordet«, sagde statsministeren til et bragende bifald. »Det gamle pibler frem her og der. Tænk for eksempel tilbage på for godt en måned siden, på 17. maj. Da var der landet over arrangeret en stor demonstration mod regeringens velfærdsreformer. Og hvor var det nostalgisk at se de gamle mølædte røde faner trukket frem, hvor var det bevægende at læse de ormædte paroler, hvor var det gribende at høre de indædte taler, og hvor var det rørende at høre de gamle med Villy Søvndal i spidsen længes efter den tabte tid«, sagde Fogh. »Men hvor var det forstemmende at se unge uddannelsessøgende demonstrere mod velfærdsreformer, som netop skal sikre de unges fremtid«, fortsatte statsministeren. Talen sluttede i bulder og brag med blå konfetti og blåt neonlys, men uden et ord om Dansk Folkeparti. På vej ud blev Anders Fogh Rasmussen omringet af unge piger i tækkelige sommerkjoler og unge mænd i nystrøgne dueblå skjorter og mørke jakkesæt, der ville have autografer i studenterhuer, bøger og programmer. Klar til at sætte sig ind i ministerbilen kaldte Fogh tankerne om at frigøre sig fra Dansk Folkeparti for »ren teori«: »Hvis ikke Dansk Folkeparti støttede regeringen, så havde vi slet ikke en borgerlig regering. Samarbejdet med Dansk Folkeparti går godt. Samtidig har regeringen succes med at skabe brede forlig, senest velfærdsforliget«.