Molslinjen ramt af færgeaflysninger

Lyt til artiklen

Midt i det sommerhede og ganske turistede ferielandskab er Molslinjen ramt af tekniske problemer. Det drejer sig færgeruterne mellem Odden-Ebeltoft og Ebeltoft-Odden, der er aflyst. Afgangene fra Ebeltoft er aflyst klokken 10.00 og 12.00. Fra Odden er der aflysninger klokken 09.00, 11.00 og 13.00. Problemer løst efter klokken 14 »Vi regner med at have løst det tekniske problem over middag«, siger Molslinjens marketingschef, Christian Hingelberg, til Politikens Netavis. Han fortæller desuden at færgen, der har tekniske problemer, ligger og spærrer i Odden Færgehavn. Færge vendt om På grund af den pladsrøvende færge er det umuligt for andre færger at lægge til kaj i havnen. Derfor er færgen, der skal transportere personer fra Odden til Århus klokken 13.15 aflyst - afgangen fra Århus klokken 11.45 er ligeledes aflyst. De tekniske problemer, der ifølge marketingschefen er »helt banale og lette at løse«, har resulteret i, at den færge, der sejlede fra Århus tidligere på dagen, nu er vendt om. Den sejler nu tilbage til Jylland. Får penge retur Alle de, der måtte have reserveret billet, får pengene retur, hvis de ikke længere ønsker at rejse med færgerne. Molslinjens ruter mellem Århus-Kalundborg og Kalundborg-Århus sejler som planlagt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her