Han var husven, men han overskred alle tænkelige grænser, da han flere gange passede en pige på seks år i Brønshøj. De seksuelle krænkelser var meget grove, fastslog Københavns Byret i dag og straffede ham med fængsel i to år. Det fældende bevis var en halvanden time lang afhøring, som blev optaget på video. »Hold op« Her fortalte barnet en kriminalassistent om den 37-årige mands gerninger. »Hold op«, havde hun sagt, men det fik ham ikke til at stoppe. Under afhøringen lavede hun flere tegninger, som illustrerede, hvad manden havde gjort. I en sidste tegning var manden død. Under sagen har manden, der selv er far til to børn, nægtet sig skyldig.
Seks-årig udsat for groft overgreb
Lyt til artiklen