Danskernes foretrukne boligform, parcelhuset, bliver større. På 10 år er gennemsnitshuset vokset fra 136 kvadratmeter til 140 kvadratmeter, skriver Ritzau. En analyse fra ejendomsmæglerkæden EDC, viser, at jydernes huse er større end københavnernes. Næsten 20 kvadratmeter større faktisk. Markant forskel Sammenligner man et gennemsnitshus i Københavns Kommune med et i Århus Kommune og Ringkøbing Amt er forskellen markant. Således er et gennemsnitshus i hovedstaden på lige omkring 127 kvadratmeter, mens jyderne har 18 kvadratmeter mere til sofaen og fladskærmen. Her er husene hjemmene helt oppe på en gennemsnitlig størrelse på 145 kvadratmeter. København fuldt udbygget Og forklaringen er simpel, siger EDC's kommunikationschef Jan Nordmann til Ritzau: »Der er ikke bygget så mange nye enfamiliehuse i Københavns Kommune, fordi området i forvejen er fuldt udbygget. Hertil kommer, at husstandene i gennemsnit er mindre i hovedstaden, hvorfor pladsbehovet er tilsvarende mindre. Men det er paradoksalt, at de mindste huse findes i København, og at det samtidig er de dyreste«.
Jydernes parcelhuse er størst
Lyt til artiklen