»Min største fiasko«. Københavns overborgmester lægger ikke skjul på, at balladen om det planlagte boligbyggeri på Kløvermarkens fodboldbaner har udviklet sig katastrofalt. Især i lyset af at flere og billigere boliger var det mest højtprofilerede løfte i Ritt Bjerregaards valgkamp og siden hendes plan for at vende hovedstaden 180 grader. Nyt projekt freder boldbaner For at slå kritikken ned spiller hun nu ud med et nyt og detaljeret projekt, som ikke æder en eneste bane. »Vi lægger op til en randbebyggelse rundt om banerne. Der ryger ikke en eneste bane, og der lægges græs på taget, så folk kan spadsere sig en tur i højderne og se ned på foldboldspillerne«, siger Ritt Bjerregaard. Som en kinesisk mur De 3.000 boliger er formet som en tre kilometer lang sammenhængende karré, der slynger sig som en kinesisk mur omkring de godt 40 boldbaner. Projektet, der også skal rumme nogle af overborgmesterens billige boliger, er tegnet af tegnestuen Big - tidligere Plot. »I øjeblikket er området ret forblæst, men husene vil skærme af, og så vil fodboldklubberne kunne få faciliteter i byggeriet«, siger hun. Stadig skepsis Bjerregaards forsikringer er ikke nok for skeptikerne. »Det bekymrer mig, hvis boldbanerne skal fungere som friareal for de mange lejligheder. Det er her, der skal grilles, luftes hund og solbades«, siger kulturborgmester Martin Geertsen (V). Heller ikke SF er rolige. »Hastværk må ikke blive lastværk, som ender med makværk. Vi støtter planen om billige boliger, men ikke på bekostning af grønne områder«, siger Bo Asmus Kjeldgaard (SF). Blandet vurdering af Ritt Den samlede vurdering af overborgmesterens første halve år er blandet. »Billige boliger er juvelen i Ritts plan om at vende udviklingen i København, men jeg synes ærlig talt, at der er stor ståhej for ingenting. Skoleplanen er hugget fra Bo Asmus Kjeldgaard, og erhvervsplanen er stjålet fra os«, siger Martin Geertsen. Kjeldgaard er skuffet over, at Bjerregaard ikke stemte imod økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening og regeringen: »Den gør det umuligt at løfte servicen for børn og ældre«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























