Danskerne er tilfredse med deres sundhedsvæsen, men udbyttet er ikke særligt godt. Sådan lyder konklusionen på det danske sundhedssystem i en ny svensk undersøgelse. Danmarks sundhedssystem ligger på en 10. plads i Europa ud af 26 lande. »Ikke acceptabelt« Men en placering langt fra Frankrig, Tyskland og Sverige og kun lige foran lande som Italien, Slovenien og Malta er slet ikke godt nok. Det mener både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. »Vi skulle have verdens bedste sundhedsvæsen, og det er der langt til endnu. Det er ikke acceptabelt, at vi ligger lavere end de lande, vi normalt sammenligner os med. Der er både for få penge, og der mangler personale for, at vi kommer op på internationalt niveau«, siger sundhedsordfører Birthe Skaarup fra Dansk Folkeparti.
Politiske partier kræver flere penge til sundheden
Lyt til artiklen