Hver 12. danske soldat, som vender hjem fra Irak, får psykiske problemer. Undersøgelser af de første fire hold danske soldater, som var i Irak, viser, at 8,5 procent af de hjemvendte fortæller, at de har psykiske efterreaktioner i form af blandt andet søvnbesvær, øget irritabilitet, tegn på tristhed og isolationstendens. Får tilsendt spørgeskema Forsvarsakademiet ved Institut for Militærpsykologi gennemfører således en opfølgningsundersøgelse blandt alle danske soldater, der har været udsendt i internationale missioner. Et halvt år efter, at soldater er kommet hjem, får de tilsendt et spørgeskema om oplevelser og reaktioner i relation til udsendelsen. Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) efterlyser en nærmere undersøgelse af årsagerne til de psykiske problemer.
Irak-soldater hjem med psykiske mén
Lyt til artiklen