To danskere omkommet i flyulykke

Lyt til artiklen

To danskere blev dræbt, da deres enmotors Eurostar-fly lørdag aften styrtede ned i det sydøstlige Schweiz, oplyser schweizisk politi. De dræbte er den 66-årige pilot og en 56-årig passager. De var taget af sted sent om eftermiddagen fra en lufthavn i kantonen Glaris i den nordøstlige del af landet og forsvandt fra luftfartsmyndighedernes radarskærme omkring klokken 21.45. Eftersøgning med helikoptere Schweizisk og italiensk militær indledte søndag en eftersøgning med bl.a. helikopter og fandt vragresterne af flyet i Pinaibjergene i 1.500 meters højde. Ifølge den schweiziske internetavis 20 Minuten deltog piloten i et flystævne i weekenden og var på en rundflyvning med sin passager, da ulykken indtraf, og flyet styrtede ned i et stejlt og ufremkommeligt terræn. Flyet startede fra Mollis klokken 17.30 og skulle til Samedan og over Livigno tilbage til Glarnerland. Men efter lidt over fire timers flyvning blev det lille fly meldt savnet. Årsag uklar Da mandskabet om bord på helikopteren opdagede det havarerede fly i bjergområdet, kunne redningsfolkene blot konstatere, at begge danskere var omkommet. Årsagen til flystyrtet er endnu ikke klarlagt, men schweiziske myndigheder indleder nu en nærmere undersøgelse af vragresterne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her