Al-Aqsa, der er tiltalt for terrorstøtte, fik i dag nej til at føre en lang række vidner for Københavns Byret. Det drejer sig blandt andet om børn, borgmestre, en Mossad-agent og muftien i Jerusalem. De er ikke relevante som vidner, afgjorde dommer Kirsten Schmidt i en kendelse. Dermed bliver den langvarige sag nu lidt kortere. Tiltalt for terror-støtte Al-Aqsa er som den første bevægelse herhjemme tiltalt for at yde støtte til terrorvirksomhed. Det drejer sig om cirka trekvart millioner kroner til palæstinensiske organisationer under Hamas. Al-Aqsa siger, at pengene gik til støtte til fattige og forældreløse børn. Påstanden skulle underbygges af over 40 vidner. Men det kan forsvaret godt glemme, for langt de fleste blev afvist. Sagen mod al-Aqsa ventes at fortsætte 15. august.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























