Landsretten har stadfæstet en dom fra byretten, der frikender Københavns Tekniske Skole for anklager om diskrimination. Sagen begyndte i 2003, da en af skolens elever opdagede en seddel, hvor der var noteret et p. Adspurgt indrømmede læreren, at det var, fordi arbejdsgiveren ikke ønskede 'perkere' blandt lærlingene. Intern klage hjalp ikke Eleven klagede først internt på skolen, da han følte sig krænket, men oplevede ifølge ham selv at blive chikaneret på skolen, hvorefter han gik til Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination (DRC). Centret indbragte sagen for Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, der vurderede, at der var tale om diskrimination. Læreren selv indrømmede, at der var virksomheder, som ikke ville have elever med indvandrerbaggrund. Manglende beviser Men da dommen faldt i Københavns Byret 29. november 2005, afviste man, at der var nok beviser om forskelsbehandling. Der manglede beviser på, at skolen ville føre arbejdsgiverens ønske ud i livet, og at der derved ville blive diskrimineret i praksis. Skolen blev derfor frikendt. Og det er de nu blevet igen i Landsretten. Vil videre til Højesteret Niels-Erik Hansen fra Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination er ærgerlig over landsrettens afgørelse i ankesagen, men understreger, at det ikke slutter af den grund. »Nu vil vi lige se, hvorfor de frikendte skolen, og så søger vi Procesbevillingsnævnet om at tage sagen videre til Højesteret«, siger Niels-Erik Hansen til Politikens Netavis.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























