Rektorer tilfredse med forskningsløft

»Det er rimeligt ambitiøst«. Formanden for de danske universitetsrektorer, Jens Oddershede, har de seneste år været kendt for ikke at lægge fingrene imellem: Der skulle flere penge til forskning, og det var regeringen alt for sløv til at sætte i værk. Han har sloges for sin sag og taget livtag med selv statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Tilfredshed Men nu er den bramfri rektorformand endelig tilfreds. Med det nye velfærdsforlig kommer de penge til forskningen, som regeringen stillede i udsigt i deres velfærdsudspil i april. Og allerede fra næste år kan universiteterne gå i gang med at uddanne flere unge forskere og bygge laboratorier op, så de er klar til at få mest muligt ud af forskningspengene. Der bliver afsat to milliarder kroner ekstra om året fra 2007 til forskning og et løft af bl.a. erhvervsskoler, efteruddannelse og innovation - og til at finansiere, at flere får en uddannelse. »Det er godt tænkt, at nu bruger vi nogle af de penge, vi sparer på velfærd og nutidens generationer til at skabe velfærd for fremtiden. Det her er en gave fra os, der lever i dag, til de kommende generationer«, siger Jens Oddershede. Hårde forhandlinger Det virkelige rivegilde kommer dog først til efteråret. Her skal de fem partier bag velfærdsforliget blive enige om, hvordan pengene skal fordeles. Det kan godt blive hårde diskussioner, når de skal finde ud af, hvor mange af pengene universiteterne får lov til selv at bestemme over, og hvor meget der skal gå til satsningsområder som nanoteknologi og biotech eller politiske darlings som koldkrigsforskning og fødevarer. Både Akademikernes Centralorganisation og Rektorkollegiet glæder sig dog over, at det bliver et bredt politisk flertal, der skal bestemme, hvad pengene går til, og at forliget lægger op til langsigtede planer, så forskningsmiljøerne kan planlægge efter bevillingerne. Der er afsat ti milliarder frem til 2010, som kommer fra en globaliseringspulje på en halv procent af bruttonationalproduktet. En stor del af de ti milliarder kommer til at gå til forskning, så målsætningen om at bruge en procent af BNP på forskning i 2010 bliver indfriet.