Uvished om Danmarks CO2-kvoter

Det kan vare længe, før Danmarks kraftværker og store virksomheder får at vide, hvor mange CO2-kvoter de kan regne med i perioden 2008-2012. For at leve op til Danmarks klimaløfter i Kyoto-aftalen skal regeringen om godt en uge aflevere en CO2-kvoteplan til EU-Kommissionen. Men planen tegner til at blive stærkt forsinket i forhold til fristen den 30. juni. Det skyldes et uløst dansk problem i EU - og problemet kan i dagens priser opgøres til en ekstraudgift for Danmark på 3,75 milliarder kroner, som finansminister Thor Pedersen (V) frygter at komme til at hænge på. EU har ikke svaret Miljøminister Connie Hedegaard (K) har netop skrevet et brev til EU's miljøkommissær, Stavros Dimas. Hun advarer om, at kvoteplanen er i fare, hvis ikke EU som lovet hjælper med at få løst Danmarks problem med det såkaldte basisår i Kyoto-protokollen, 1990. »Den danske regering vil være ude af stand til at færdiggøre planen for tildeling af kvoter og sende den i høring, før vi har en indikation af, hvordan de danske problemer med referenceåret bliver løst. Som en konsekvens bliver det vanskeligt for Danmark at overholde fristen den 30. juni 2006. Det er derfor af yderste vigtighed, at kommissionen så hurtigt som muligt foreslår en løsning, der kompenserer Danmark for det uheldige basisår«, skrev Connie Hedegaard 30. maj til miljøkommissæren. Der er endnu ikke kommet svar. Regn nedsatte CO2-udslip Baggrunden for Danmarks kattepine er denne: Alle de lande, som er med i Kyoto-aftalen, skal nedskære udslippet af drivhusgas med udgangspunkt i deres udledning i 1990. Netop det år regnede det usædvanlig meget i Norden, hvorfor Danmark importerede store mængder billig strøm fra vandkraftværkerne i vore nabolande. Det gav Danmark et meget lille CO2-udslip det år, og det gør det ekstra vanskeligt at begrænse vores udledning med hele 21 procent i forhold til 1990, som Danmark har lovet i EU's interne byrdefordeling.