Transport og energiminister Flemming Hansen (K) overtager ledelsen af Kulturministeriet, mens Brian Mikkelsen bliver behandlet for en betændelse i venstre hjerteklap. Det er »efter statsministerens indstilling ved kongelig resolution af dags dato bifaldet at ledelsen at de under Kulturministeriet hørende opgaver overdrages til transport- og energiminister Flemming Hansen fra dags dato og indtil videre«, hedder det i en pressemeddelelse fra Statsministeriet. Væk i fire uger Brian Mikkelsen blev indlagt på hospitalet søndag aften og i går blev han overført til hjerteafdelingen på Gentofte Amtssygehus. Kulturministeren ventes at skulle være indlagt i fire uger. Behandlingen består enten af antibiotika eller operation. I de alvorligste tilfælde må lægerne forsyne patienten med en kunstig hjerteklap.
Transportminister bliver midlertidig kulturminister
Lyt til artiklen