Uddannelse og motion er vejen til et langt liv

Pas godt på dig selv. Sluk cigaretten, lad alkoholen stå, dyrk motion og ikke mindst: Sørg for at få en uddannelse, for den forebygger sygdom og tidlig død. For første gang i Danmark har forskere beregnet, hvad usund levevis koster i tabte liv. Især storrygerne høster en stor gevinst, hvis de ændrer livsstil - seks ekstra leveår. Derimod kan de lettere overvægtige ånde lettet op, for deres dødelighed er ikke højere end de slankes, viser de nye tal. Samfundsmæssige omkostninger Det er Statens Institut for Folkesundhed (SIF), som har beregnet de personlige og samfundsmæssige omkostninger, og konkluderer, at rygning, stort alkoholforbrug, fysisk inaktivitet, ringe uddannelse og svær overvægt især påvirker sundheden. Valgte alle at droppe rygningen, ville middellevetiden være mere end tre år længere end nu. Holdt flere op med at drikke, var der også mange leveår at hente - blandt de 25 til 44-årige mænd skyldes eksempelvis en tredjedel af alle dødsfald alkohol. »Vores middellevetid ligger i bunden af 4. division. Der er et utroligt potentiale at hente både for samfundet og den enkelte. Alene når man ser på hospitalsindlæggelser, er der en stor gevinst«, siger seniorforsker i SIF Knud Juel. Mens følgerne af rygning og alkohol kendes af de fleste, er det mere overraskende, at uddannelse og sociale kontakter også spiller ind. En mand med en videregående uddannelse kan forvente at leve 4,3 år længere end en uuddannet mand. Ensomme mænd dør i gennemsnit tre år for tidligt, mens ensomme kvinder dør to år for tidligt. Motion er afgørende Også motion kan være afgørende for, om man får et langt liv. Fysisk inaktive dør i gennemsnit fem-seks år tidligere end fysisk aktive. Og de inaktive må langt oftere melde sig syge - hvert år har de 3,1 millioner ekstra fraværsdage fra arbejdet. Overvægt koster også dyrt både i tabte liv, og penge til lægebesøg og indlæggelser. Hvert år dør omkring 1300 mennesker, fordi de vejer for meget. Men det er de svært overvægtige, som er i risiko. Overraskende har de moderat overvægtige mænd samme middellevetid som de normalvægtige, mens de moderat overvægtige kvinder lever en smule kortere. Faktisk er moderat overvægtige mænd mindre syge end deres slankere kønsfæller. Oplysning skal målrettes Og hvad kan myndighederne så bruge alle oplysningerne til. Ifølge overlæge i Sundhedsstyrelsen Else Smith især til at målrette sundhedsoplysningerne til de grupper, som lever mest usundt. Samtidig har man nu bevis for, at det ikke kun gælder om at få folk til at holde op med at ryge og drikke, men også at hjælpe til et sundere socialt liv. »Det handler om mere, end hvad der foregår i sundhedsvæsnet. Vi skal også inddrage det sociale, for eksempel blive bedre til at forebygge ensomhed og isolation«, siger Else Smith.