Et »underlødigt makværk« og »det rene skære vrøvl«. Med så hårde ord affærdigede statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) fredag i Folketinget den stærkt kritiske rapport om diskrimination og racisme i Danmark fra Europarådets ECRI-komité. Pyntet rapport Nu rammer tilsvarende kritik regeringen selv. En række menneskeretseksperter mener, at den danske regering har pyntet rigeligt meget på sit billede af Danmark i en rapport om diskrimination og racisme, der skal behandles ved FN's racismekomité til august. »Jeg er meget overrasket over kvaliteten af regeringens rapport i lyset af regeringens kritik af ECRI-rapporten«, siger Birgitte Kofod Olsen, leder af den nationale afdeling på Institut for Menneskerettigheder. Kritikerne mener blandt andet, at regeringen har jongleret meget kreativt med talmateriale. Både antallet af sager om diskrimination på arbejdsmarkedet og diskrimination i nattelivet underdrives. Hvilshøj afviser kritik Og når det gælder brugen af den såkaldte racismeparagraf, nævner rapporten, at 21 ud af 23 sager ved domstolene er ført til dom fra 2001 til 2003. Men den nævner intet om, at der i samme periode har været 129 anmeldelser. »Det er jo helt afgørende, fordi kritikken netop går på, at alt for mange anmeldelser bliver afvist«, siger Niels-Erik Hansen fra Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination. I rapporten skriver Danmark, at vores asyllovgivning er på linje med et EU-direktiv om retten til asyl. Men det passer ikke, siger juraprofessor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet: »Regeringens påstand er lodret forkert. Rapporten kan kun være et forsøg på skønmaleri«. Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) afviser kritikken og fastholder, at Danmarks og EU's asylregler er ens.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























