Intet kørekort, alt for høj fart og over for rødt lys. Den kombination førte til, at en 18 årig pige blev livsfarligt kvæstet lørdag aften. Pigen trak sin cykel over en fodgængerovergang i krydset mellem Valdemar Sejrsvej og Lundemarksvej midt i Holbæk, da hun blev kørt ned og slynget næsten 40 meter gennem luften. Kræver manden fængslet Føreren af bilen var en 22-årig mand uden kørekort. Han havde en kammerat med på køreturen, som foregik med høj fart gennem Holbæks gader. Manden har erkendt, at han kørte mellem 80 og 90 km/t ved sammenstødet med den unge pige, og flere vidner har fortalt til politiet, at bilen kørte over for rødt lys. Pigen var sent i dag stadig i yderste livsfare. Holbæk Politi har anholdt den 22-årige og vil mandag kræve ham varetægtsfængslet i sagen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Bill Skarsgård gør den lille mands sammenbrud til filmkunst

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nyhedsanalyse



























