»At opfordre udlændinge til at rejse hjem er godt og nødvendigt«, siger formanden for de danske nazister, Jonni Hansen til Ritzau. Udmeldingen kommer efter det er kommet frem, at indvandrere og flygtninge i Nordjylland gennem flere måneder har modtaget breve, hvor de bliver opfordret til at forlade landet. 'Vi sender også breve' Jonni Hansen afviser, at hans organisation stå bag en stribe breve til flygtninge og indvandrere i aalborgområdet, hvor modtagerne rådes til at forlade landet, inden 'krigen mod bastarderne' går i gang. »Men jeg kan ikke se noget forkert i at sende brevene, hvis de ikke ligefrem indeholder trusler. At sende breve til nogle mennesker er ganske almindeligt politisk arbejde. Vi sender også breve til folk, der har gjort sig bemærkede med læserbreve og den slags«, forklarer Jonni Hansen. »At sende et brev, hvor man venligt, men bestemt beder folk om at skrubbe ud af Danmark, er en meget fornuftig ting at gøre. Det er meget opofrende at ofre tid og frimærker på det. Men det er nu ikke en metode, man får den store succes med at anvende«, tilføjer han. De nordjyske breve er ifølge Metroxpress blevet sendt gennem de seneste par måneder. »Det er en ekstremt ubehagelig situation. Jeg føler mig forfulgt, men har samtidig besluttet ikke at lade nervøsiteten få magten«, siger Mahmoud Alshehabi, der har fået to breve udsmykket med nazisterne Adolf Hitler og Rudolf Hess. Dna og fingeraftryk Ifølge chefkriminalinspektør Aage Nørgaard Jensen, Aalborg Politi, er der blevet anmeldt et stort antal sager, og politiet ser med alvor på trusselsbrevene. »Vi gør, hvad vi kan for at opklare, hvem der står bag, for det er noget forbandet svineri. Vi er i gang med tekniske undersøgelser af brevene for dna og fingeraftryk. Samtidig pågår en anden efterforskning, som jeg ikke kan løfte sløret for«, siger han til Metroxpress. De første trusselsbreve kom for et par måneder siden, men politiet har hidtil holdt lav profil for at undgå at piske en stemning op.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























