Omkring en halv snes iranske asylsøgere er gået i sultestrejke i protest mod den danske flygtningepolitik. Asylsøgerne, der mandag aften slog sig ned på slotspladsen foran Christiansborg, er utilfredse med de mange asylsøgere, som må blive på asylcentrene, fordi de ikke kan sendes ud. »Det er rent tortur. Og det vil vi gerne markere«, siger en af de sultestrejkende, Masoud Riisvan, der selv har haft asyl i Danmark i 17 år, men er gået med i sultestrejken for at vise solidaritet med de afviste asylsøgere. 'Vi bliver ved' Masoud Riisvan forventer, at flere vil slutte sig til sultestrejken allerede i løbet af i dag aften. Han ved ikke, hvor længe sultestrejken vil fortsætte. »Foreløbigt bliver vi bare ved«, siger han. Aktionen kommer, efter at en 37-årig afvist asylsøger mandag begik selvmord på asylcentret i Hanstholm.
Iranske asylsøgere sultestrejker
Lyt til artiklen