»Vi skal være som en slags økologisk kinderæg«, siger butikschef Anya Hultberg. Hun er travlt optaget af at sætte varer på hylderne i Danmarks første rent økologiske supermarked, som åbner fredag midt på den befærdede Gl. Kongevej på Frederiksberg.
»Det nye er, at vi skal have mange forskellige økologiske varer inden for samme kategori under ét tag. Mælk fra 3-4 forskellige uafhængige mejerier. Masser at vælge imellem«, siger butikschefen.
Supermarkedet ejes af købmand Jesper E. Schimming. Han har fået inspirationen fra New York, siger han. Jazz og kaffe
»Mit koncept er en blanding af de værdidrevne økologiske supermarkeder, jeg har set derovre, og så de lokale naboforretninger på Manhattan, som sætter dåserne på snorlige rækker, stabler appelsinerne i pyramider og har en udpræget sans for kundeservice«, fortæller han ved den høje bar lige inden for dørene. Her skal der serveres storbyvenlig gå-kaffe og frisk juice til lounge-jazz.
»Lige meget hvor du kigger ud ad vinduerne her, så kan du se by og travlhed, og det kan jeg rigtig godt lide«, tilføjer han.
Ud over butikschefen er Schimmings mor og et par nyansatte butiksassistenter ligeledes i gang med at stable varer, mens håndværkere hamrer, saver og borer. Griller i hovedet
Han er ikke ud af noget traditionelt økologisk miljø, købmanden, der er cand.polit, og var leder af It- og Finance-afdelingen i Novo Nordisk, de sidste tre år i USA, inden mødet med Amerika fik ham i gang med det økologiske projekt.
»Den iværksætterånd, som trives derovre, satte griller i hovedet på mig. Jeg tror, at jeg rammer et hul i markedet. Hvorfor gør de konventionelle supermarkeder ikke mere ud af økologien herhjemme? Det viser sig jo, at når Irma kører fokus på økologiske varer i en uge, så sætter de verdensrekord i omsætning. Det siger mig, at kunderne er der, men hvor er udbuddet«, spørger Jesper Schimming. Rigeligt med varerBliver I et supermarked for de rige?
»Vi er et supermarked for 2. generations økologer. Vi vil gerne levere både til hverdag og madpakker og til fredag aften og venindegaver. Vi vil gerne have det bedste vareudbud i byen, men det skal være til priser, som alle kan betale«, lover Jesper Schimming.
Butikken vil i begyndelsen have mere end 2.000 forskellige varenumre, lige fra mælken over kattemad, hygiejnebind til frugt og grønt, hvilket i omfang svarer til et gennemsnitligt dansk supermarked.
Men det er planen at nå 3.000-4.000 varer i løbet af et halvt år.
»Det er ikke noget problem at fylde et supermarked i Danmark med økologiske varer. Der er så overraskende mange producenter og leverandører her i landet«, siger Jesper E. Schimming.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























