Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har ikke fået partifællerne finansordfører Peter Christensen og Søren Pind til at skrotte liberalistiske ændringsforslag til principprogrammet, som Venstre vedtager på efterårets landsmøde. Det fastslog han på vej til EU-topmøde i Bruxelles. Han kender ikke deres forslag eller kritik af dem fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) og indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Statsministeren henviste til, at han onsdag kom hjem fra USA. Bred opbakning Han peger på, at der er »meget bred opbakning« i Venstre til regeringens linje. Den er vedtaget i partiets hovedbestyrelse, folketingsgruppe samt på talrige landsmøder, siger Anders Fogh Rasmussen. »Den betragter jeg som fast og konsolideret i Venstre. Så jeg er parat til en afstemning om hvad som helst«, siger statsministeren.
Fogh vil ikke blande sig i V-strid
Lyt til artiklen