55.000 sider. Så meget får danske journalister nu lov at læse i den megatykke sagsmappe om Muhammed-tegningerne. Udenrigsministeriet har i ti uger haft fem ansatte til at gennemgå tegningesagens ca. 8.000 dokumenter, hvoraf de omkring 6.500 nu bliver lagt på bordet for de 26 personer, som har søgt om aktindsigt i sagen. 50.000 kr. for aktindsigt Dermed er der tale om den mest omfattende sag om aktindsigt i ministeriets historie, oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse. Ifølge Kristeligt Dagblad kommer avisen og andre danske medier til at betale ca. 50.000 kroner for de mange dokumenter. Offentlige myndigheder må tage 10 kroner for kopier af den første side af sådanne akter samt 1 krone for de følgende sider.
55.000 sider i Muhammed-sagen bliver offentlige
Lyt til artiklen