Grillkul og solcreme må vente til sidst på weekenden. Men så garanterer Danmarks Meteorologiske Institut til gengæld, at danskerne får masser af sol. »Weekendvejret er lidt som et eventyr. Det starter skidt, men ender godt«, siger vagtchef Michael Kristiansen. Sol på søndag Et ordentlig omgang regn- og tordenbyger rammer Danmark i slutningen af fredagen. Uvejret kommer sydfra og bliver hængende et godt stykke op af lørdagen. Temperaturen sniger sig lørdag op omkring 20 grader. Søndag er skyer og dråber skiftet ud med varme solstråler. Temperaturen runder 25 grader og inviterer til grillede pølser under åben himmel.
Weekendvejret ender med sol
Lyt til artiklen