Opbakning til Pind og co. fra Herning

Det har været dagen derpå i Venstres folketingsgruppe. Lysten til at kommentere de anklager om en syg debatkultur i partiet, som de to gruppefæller Søren Pind og Peter Christensen leverede i metermål torsdag, var til at overse hos de fleste. Men længere fra slagsmålet er der opbakning at hente for Pind og Christensen, der kom med deres bandbulle efter at have følt sig presset til at trække fire ændringsforslag til Venstres principprogram tilbage. »Noget pjat« En af dem er Venstres borgmester i Herning, Lars Krarup. »Jeg synes, at principprogrammet, som fremligger nu og skal drøftes til efteråret, er et udtryk for, at der er en mulighed for at debattere. Men når fire ændringsforslag bliver skudt ned, så er det noget pjat«, siger Lars Krarup og fortsætter: »Set udefra synes jeg ikke, at det er positivt«. »Alle synspunkter skal diskuteres« Krarup var med i den venstreflok, der i sommeren 2003 stod bag ti liberale teser, som statsminister Anders Fogh Rasmussen skød i sænk. Derefter trak han sig fra gruppen, der også talte Søren Pind og Peter Christensen, men han advarer imod at snævre diskussionerne ind til ren dagligdag. »Når et regeringsbærende parti har siddet i fire et halvt år, så er der et naturligt behov for, at man kigger på, hvordan pejlingen skal være på langt sigt. Der synes jeg, det er rimeligt, at alle synspunkter skal diskuteres«, siger Lars Krarup. En anden tidligere tesemager, Venstres amtsformand i Frederiksborg, Jørgen Svaneberg, kalder ledelsens afvisning af de fire ændringsforslag for »lidt barsk«. Men han ser ikke en tendens til, at debatklimaet er blevet værre. »Det var let at skyde dem i skoene, at de ville genere regeringen. Men der er generelt plads til, at vi ikke er enige om alting i Venstre«. Ikke meget politik Partitoppen nedsablede de fire ændringsforslag som et forsøg på at destabilisere regeringen og så tvivl om linjen. Men det politiske indhold i teserne ligger ifølge de to forslagsstillere ikke langt fra, hvad partitoppen selv lancerer som V-politik. Eksempelvis sagde beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen i 2004 til Børsen, at »hvis stat, amter og kommuner ikke får flere penge, men økonomien fortsat vokser, vil den private sektor løbe fra den offentlige sektor. Det tager tid før effekten slår igennem. Men efter ti år vil den offentlige sektor kun være øget med 5 procent. Mens den private er blevet 20 procent større. Så opstår et nyt Danmark«. Det ligger ikke langt fra forslag nummer tre af de fire, mener de to forslagsstillere. Forslagene De fire forslag er: