Regeringen styrker indsatsen mod genopdragelsesrejser og længerevarende ophold i udlandet, som kan skade skolegangen og dermed integrationen af børn og unge med ikke-vestlig baggrund. Det skriver Jyllands-Posten. Skolerne skal indberette fravær og mistanke om ophold i udlandet til kommunen inden for en uge. Kommunen skal handle på oplysningerne og om nødvendigt tvangsfjerne barnet, når det kommer hjem. Strammer regler for familien Samtidig skal Udlændingestyrelsen orienteres om længerevarende ophold i udlandet, som kan påvirke grundlaget for en eventuel opholdstilladelse i Danmark. Desuden strammes reglerne om træk i familiens sociale ydelser, hvis barnet ikke passer sin skole og opholder sig længerevarende i udlandet. Yderligere får danske ambassader mulighed for at lægge ud for et barns hjemrejse til Danmark. Hvilshøj: Skal skride ind tidligere Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) siger, at formålet helt enkelt er at fange problemerne tidligere. »Kommunerne skal følge op hurtigere og tage kontakt til forældrene for at høre, hvorfor barnet ikke er kommet i skole. Det vigtige er, at kommunerne får ansvaret for at følge op, og ikke bare kan sige 'nå',« siger Rikke Hvilshøj.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























