Per Stig beklager FN-guvernørs afgang

»Søren Jessen-Petersen har gjort en stor indsats som leder«, siger Per Stig Møller. - Arkivfoto: Mads Nissen
»Søren Jessen-Petersen har gjort en stor indsats som leder«, siger Per Stig Møller. - Arkivfoto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Den danske udenrigsminister er ked af, at Søren Jessen-Petersen træder tilbage fra sin ledende FN-post i Kosova. »Hans lederskab vil blive savnet, men jeg respekterer hans beslutning om at hellige sig sin familie efter flere års indsats på tunge FN-poster«, siger Per Stig Møller (K) i en pressemeddelelse. Ser positivt på forhandlinger Men han frygter ikke, at det vil få indflydelse på de igangværende forhandlinger i regionen: »Søren Jessen-Petersen har gjort en stor indsats som leder af FN's administration i Kosovo. I en afgørende periode har han formået at fremme en demokratisk udvikling i Kosovo og dermed givet et væsentligt bidrag til, at man til efteråret kan finde en løsning på Kosovos endelige status«, vurderer han. FN's guvernør i Kosovo, danskeren Søren Jessen-Petersen, træder tilbage. Følsomt tidspunkt Jessen-Petersen vil gå, efter at han har deltaget i et møde i FN's Sikkerhedsråd 20. juni. Afskeden sker på et følsomt tidspunkt, hvor der forhandles om regionens fremtidige status. »Jeg er dog overbevist om, at den politiske proces hen imod en endelig afgørelse er på vej«, skrev Søren Jessen-Petersen til medarbejderne i en mail, som AP fik adgang til. FN overtog administrationen af Kosova i 1999, efter at NATO's luftstyrker tvang de serbiske styrker til at afgive kontrollen med området. Der forhandles om områdets tilknytning til Serbien - 90 procent af områdets befolkning er etniske albanere, der ønsker selvstændighed fra Serbien.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her