Mænd dropper solcreme - men undgår skoldning

Her ses to mænd i det, der ellers er en klassiske kvindesituation. Solbadning er nemlig mere en kvindeting, og derfor bliver de også mere forbrændte. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Her ses to mænd i det, der ellers er en klassiske kvindesituation. Solbadning er nemlig mere en kvindeting, og derfor bliver de også mere forbrændte. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Når mænd stædigt fastholder, at de ikke bruger solcreme, for »det behøver de ikke« - så er det ikke nødvendigvis helt forkert. Kvinder bliver nemlig oftere forbrændt af solen, end mænd gør. Også selv om de er klart bedre til at bruge solcreme. Det siger professor og overlæge Hans Christian Wulf fra Bispebjergs dermatologiske afdeling. Kvinder intense soldyrkere »Kvinder bliver hyppigere forbrændt end mænd, og det skyldes, at der er fundamentale forskelle på, hvordan mænd og kvinder dyrker solen«, forklarer han. »Alle får cirka den samme mængde sollys, men kvinder får mere solen i spidsdoser, mens mænd får sol langsomt. Jeg tror, det har noget at gøre med, at mænd generelt ikke er så store soldyrkere, som kvinder er. De sætter sig ikke ud med næsen lige i solen og bliver siddende der. De laver som regel noget, mens de er derude«, siger han. Men er det rigtigt, at mænd er dårligere til at beskytte sig med solcreme end kvinder er? »Ja, det er det. Men kvinderne bruger ikke solcreme systematisk, og fordi de har flere episoder med en høj dosis af sollys end mændene har, så har de i alt flere timer, hvor ubeskyttet hud er særligt udsat, end mænd har«. Det er hovedet, den er gal med Hans Christian Wulf forklarer, at hvis man er rød aftenen efter en strandtur, er der ikke nødvendigvis tale om forbrænding. »I praksis taler man om, at hvis du stadig er rød dagen efter, så er det en solskoldning«, siger han. Hvad kan man gøre ved det? »Man kan gøre noget ved sit hoved. Man skal tænke: hvad har jeg gjort her, som jeg ikke skulle have gjort, og så skal man indrette sig efter det til næste gang«, lyder formaningen. Høj risiko Overlægen understreger, at risikoen for forbrænding er særligt stor i øjeblikket, fordi de seneste dage med sol er det første rigtigt gode vejr, danskerne får i år. »Vi har ikke været ret meget ude i år med tøjet af. Derfor er vi stort set vinterblege, eller var det i hvert fald indtil for en uges tid siden, og derfor er huden mere udsat«. DMI har også advaret mod ekstra høj grad af UV-stråling, idet vi er tæt på sommersolhverv, og anbefaler derfor alle - også mændene - at beskytte huden godt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her