Kæmmet hår giver gode karakterer

Smil til læreren på gangen og sid forrest med fingeren i vejret. En god, gammel kliche fra den sorte skole, men ikke desto mindre stadig vejen til et godt gennemsnit i årskaraktererne. Her burde det faglige standpunkt være det eneste vægtlod i skålen. Men to undersøgelser viser, atdet langtfra er tilfældet. God opførsel en del af spillet Efter to år i gymnasiet ved Jens Anton Tingstrøm Klinken fra Rystensteen Gymnasium kun alt for godt, at gode årskarakterer afspejler mere end elevens faglighed. »I historie fik jeg 10 i årsprøven, men 8 i årskarakter. Læreren begrundede det blandt andet med, at jeg har været meget syg. I samfundsfag får jeg 7 eller 8, fordi læreren synes, jeg er arrogant, selv om jeg ved meget om stoffet. De gør det ikke af ond vilje, men det er uheldigt, for det betyder, at det ikke er sjovt at komme til timerne, og man bliver væk«, siger han. At god opførsel er en stor del af årskaraktererne, viser også en undersøgelse af ph.d. og adjunkt Tanja Miller. Kommer eleven for sent, har meget fravær eller ikke er aktiv nok, så ryger karakteren ned. »Faglige, personlige og sociale kompetencer spiller ind på karaktererne, selv om det kun bør være det faglige, der tæller. Faktisk er det allerstørste parameter ved siden af fagligheden, hvor aktiv eleven er i timerne. Kan være svært at komme tilbage Om det, eleven siger, er godt eller dårligt, kommer så på andenpladsen«, siger hun. Når først det går ned ad bakke, kan det være svært at klatre tilbage på toppen. For det er nemt at blive sat i bås og svært at komme ud igen. Hvis den urolige dreng pludselig siger noget rigtigt, bemærker læreren det ikke, for han er allerede på taberholdet, fortæller Jens Anton Tingstrøm Klinken. »Jeg kunne sige for et år siden, hvad folk får i karakterer i dag. Min klasse har tydeligt en lille elite af fedtere, der er rigtig gode til at gå i skole og en gruppe, der er faldet af - 'the bad guys'«, siger han. De bløde ting Lektor på Helsingør Gymnasium Tom Sinding har undersøgt forskellen på årskarakterer og eksamenskarakter. Der en klar tendens til, at forskellen på de to er størst ved svage elever. Det mener han skyldes, at lærerne tager hensyn til deres baggrund og måske belønner en flittig indsats, selv om det faglige ikke er i top. »Man kigger på, hvor aktive de er i timerne, og hvordan de svarer, hvis vi spørger konkret - alle de bløde ting«, siger Tom Sinding. Pisk og gulerod Når sociale og personlige kompetencer ryger med i vurderingen til årskarakterer, bruger lærerne dem både som pisk og gulerod, siger Tanja Miller. »Det er helt integreret i traditionen, at karaktererne er kraftig disciplinerende. Læreren siger 'Jeg giver hende 6, så kan hun lære det' eller bruger det som opmuntring til flittige, men knap så begavede elever. Det sidste er nu mere sjældent«. Ud over at karaktererne bliver givet på et forkert grundlag, så gør det store spil det svært for eleven at vide, hvorfor det lige blev den karakter, og hvordan han eller hun kan forbedre sig. »Eleven holder derfor sine problemer i faget tæt ind til kroppen og spørger venner, familie, faktisk alle andre end læreren, om hjælp, og så mister læreren muligheden for at hjælpe eleven, hvor der er brug for det«, siger Tanja Miller.