Hold hovedet koldt under den lovede varmebølge i weekenden. Solen bliver endog meget kraftig, så der er høj risiko for at få alvorlige solskoldninger netop i de kommende dage - og dermed lægge grunden til hudkræft senere i livet, advarer eksperterne. Farlig weekend En særlig kombination af faktorer gør denne weekend ekstra farlig for menneskehud. Lørdag og søndag varsler Danmarks Meteorologiske Institut et UV-indeks på op mod 6,5 i middagssolen, og det kan meget vel gå hen og blive sommerens højeste. »Med et UV-indeks over 6 bliver den almindelige dansker skoldet på kort tid. Risikoen for skoldninger er særlig stor i weekenden. Det er her, folk har mulighed for at være ude i middagssolen mellem kl. 12 og 15, så det er her, ulykkerne sker«, siger UV-specialist Paul Eriksen fra DMI. UV-indekset er et mål for, hvor meget af solens skadelige ultraviolette stråling, der slipper igennem atmosfæren. Klart vejr med få skyer Når UV-indekset bliver særligt højt de kommende dage, skyldes det et samspil mellem flere faktorer. »Vi har et højtryk liggende over Danmark netop nu. Det betyder klart vejr med få skyer og generelt meget lidt vanddamp i luften til at bremse solens farlige stråler. Samtidig er solen ved middagstid næsten så højt på himlen, som den kan komme på vores breddegrader, for vi er jo kun 14 dage fra midsommer«, siger Paul Eriksen. Dertil kommer, at ozonlaget, som beskytter alt levende mod solens stråling, er tyndt over Skandinavien for tiden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























