Sådan slipper du for tynd mave i Syden

Overskriften på denne artikel er måske lige en tand for ambitiøs. Det er nemlig nærmest umuligt at gardere sig mod risikoen for alt for hyppige toiletbesøg under en rejse til ferielandene omkring Middelhavet. Men før vi kommer til de gode råd, så lige en advarsel: Sidder du derhjemme og bladrer i rejseselskabernes farverige kataloger, så vær beredt på, at en tur til »de varme lande« ikke kun består af turkisblåt hav, farvestrålende fisk og lange, endeløse sandstrande. Ringe fødevaresikkerhed Du skal jo også have noget at spise, og på feriestedet foregår det ofte i en af de utallige restauranter, hvor menuen står på ti sprog, også dansk. Nok ser der hyggeligt ud. Levende lys på bordene, udendørs servering og en gårdhave, der måske ligefrem er omkranset af vinranker giver indtrykket af et trygt og romantisk spisested. Men fødevaresikkerheden er ikke i top i landene omkring Middelhavet, så turen på restauranten kan ende på toilettet. 150.000 bliver syge Statens Serum Institut vurderer, at omkring 150.000 danskere bliver syge med diaré under sommerens rejse til de fem største rejsemål i Sydeuropa: Tyrkiet, Spanien, Italien, Frankrig og Grækenland. Det svarer til cirka 10 procent af de sommerrejsende. Enkelte bliver alvorligt syge med høj feber, dehydrering, ledsmerter eller i værste fald en potentielt dødelig blodforgiftning. Det er typisk kylling og æg, der kan give dårlig mave. Men også isterninger kan sende turister på toilettet, for de kan være lavet af vand, der indeholder bakterier, danske maver ikke er vant til. Salatbarer, forurenet drikkevand og upasteuriseret juice har også forårsaget sygdomsudbrud blandt danske turister. Gør som de lokale! Heldigvis er det sådan, at rejsende selv har mulighed for at påvirke risikoen i nedadgående retning. Sådan lyder vurderingen i hvert fald fra overlæge Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut. »Turister, der spiser på restaurant, skal holde øje med, om der er pænt og rent i lokalet, og om tjenerne har rent tøj på. Den umiddelbare renhed kan give et fingerpeg om, at der så også er rent i køkkenet«, siger han. Kåre Mølbak advarer desuden forbrugerne mod de såkaldte »turistfælderestauranter«. Her er tempoet højt, mange gæster kommer ind og ud ad restauranten, og der kan let gå noget galt i tilberedningen. »En god indikator er, om de lokale spiser på restauranten. Hvis de ikke gør det, er det måske fordi, de ved, at det ikke er et særligt lækkert sted«, siger Mølbak. Se på maden En ting er selve omgivelserne. Fødevarerne kan også afsløre, om der er risiko for, at de indeholder farlige bakterier. Kødet skal være rygende varmt, når vi sætter tænderne i det, råder Kåre Målbak. En buffet med halvlunke retter er det rene paradis for bakterier. Her kan de boltre sig og vokse. Det samme gælder salatbarer på restauranter. Mølbak råder danske turister til at holde øje på, om personalet bare fylder ny salat oven i skålene, eller om de tager skålene ud i køkkenet, når de er tomme, vasker dem og fylder ny salat i. En skål, de fyldes igen og igen, er et godt sted for bakterier. Større risiko uden for Europa Risikoen for at blive syg er endnu større for danskere, der rejser til Thailand, Indien, Egypten og andre lande uden for Europa. Her pådrager op til 40 procent sig en mavetarminfektion, fordi de spiser fødevarer eller drikker vand, der er proppet med bakterier. Lars Thykier, direktør i Danmarks Rejsebureau Forening understreger, at danske turister er dækket af det gule sygesikringsbevis, hvis de bliver så syge, at de må til lægen. Og tilføjer, at nogle rejseselskaber sælger tillægsforsikringer, der giver ret til en erstatningsferie, hvis en dårlig mave skulle slå ferien i stykker.