Stiletter er tortur for fødderne

Lyt til artiklen

»These boots are made for walking« sang Nancy Sinatra i det glade blomsterår 1966. Men sangen er næppe den, kvinderne nynner mest, når de i disse sommerdage smider sokkerne og hopper ned i høje, spidse sandaler. For spidse snuder og høje hæle er direkte tortur for fødderne. Og bruger man forkert fodtøj til daglig brug og i alt for mange år, ender det typisk med smertende knyster og skæve tæer, der i værste fald skal under kirurgens sav. Kan give forkert gang Især oplever flere fodspecialister, at kvinder søger hjælp med en såkaldt hallux valgus, skæv storetå. På længere sigt kan deforme fødder give slid og forkert gang. »Vi ser så mange elendigheder, så man nogen gange bliver helt ked af det. Vi behandler patienter fra morgen til aften med den slags gener. Især i 30-års alderen begynder problemerne for alvor«, siger Bent R. Nielsen, ledende fodterapeut på Gentofte Amtssygehus og næstformand i Foreningen for Fodsundhed. Flere yngre kvinder rammes Typisk er det kvinder over 50 år, der humper rundt med fodsmerter efter mange års brug af forkert fodtøj. Men ortopædkirurgiske afdelinger får nu flere og flere henvendelser fra yngre kvinder. »Der er stadig fagfolk, der afviser, at fodproblemerne skyldes forkert fodtøj. Jeg har blandt andet mødt en kvindelig, amerikansk ortopædkirurg, der altid går i høje hæle, og som afviser sammenhængen. Men personligt er jeg ikke i tvivl om, at fodtøjet har stor betydning«, siger ortopædkirurg Michael Stage Petersen, overlæge på Amtssygehuset i Glostrup. Gå med de fodformede! Skæv storetå forekommer tre gange hyppigere hos kvinder end hos mænd, og undersøgelser har vist, at kvindefødder er mest deforme i civiliserede kulturer, hvor man følger modetendenser. En del af skaden kan afhjælpes, hvis patienten skrotter stiletterne og går over til fodformede. Andre har gavn af en skinne om natten, men i flere tilfælde fører skaden til operation.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her