Hillerødmotorvejen nord for København blev søndag aften genåbnet for trafikken. En del af motorvejen blev ellers søndag aften lukket i begge retninger. Lukningen skyldtes, at det trak ud med at flytte en ny broplade på plads ved frakørsel fem mellem Klausdalsbrovej og Bagsværdvej. Den ny bro er højere end den tidligere, som allerede er revet ned. »Vi ville være helt sikre på, at fundamentet kan bære«, siger pressechef Brian Christensen i Vejdirektoratet om forsinkelsen med at få broen på plads. Lukningen betød, at bilisterne måtte ud på en omvej mellem afkørslerne fire og seks.
Hillerødmotorvejen åben igen
Lyt til artiklen