USA's overgreb i Irak giver Danmark et medansvar som deltager i koalitionen. Det er utroværdigt, at demokratier ikke overholder grundlæggende krav til en retsstat, som skal sikre borgerne mod overgreb. Samtidig kan udemokratiske styrer drive propaganda mod demokrati og menneskerettigheder. Det sagde De Radikales partileder Marianne Jelved i sin grundlovstale. Hun angreb især regeringen, men kritiserede også Socialdemokratiet for at støtte regeringen på vigtige områder, bl.a. terrorpakken. »Her vil Det Radikale Venstre en anden politik og en anden vej. Politiet får endnu flere beføjelser til overvågning af borgerne, uden at der er en tilsvarende kontrol af politiet«, sagde Marianne Jelved.
Jelved kritiserer Fogh og S
Lyt til artiklen