I lyset af Muhammed-krisen blev ytringsfrihed og religion hovedtemaer i taler landet over på grundlovsdag. Men også de igangværende forhandlinger om velfærdspakken fik nogle ord med på vejen. Fra oppositionen lød der kritik af den danske deltagelse i Irak-krigen og af, at regeringen siger nej til grundlovsændringer. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) fastslog, at ytringsfrihed ikke kan gradbøjes, og at religioner ikke kan begrænse folks ret til at kritisere religioner. De Konservatives leder, økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, advarede imod at forvise religionen fra det offentlige rum. Dermed lagde han afstand til Fogh Rasmussen, der gentog, at religion bør være et personligt anliggende og fylde mindre i det offentlige rum. Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, rettede en tak til de tolv tegnere bag Muhammed-tegningerne, fordi de ikke gemte sig bag selvcensur. Kamp mod ulighed Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidts, budskab på grundlovsdag var at gå til kamp imod ulighed. Hun gentog et ønske om at få grundloven skrevet om. Hun er enig med Enhedslisten om, at internationale konventioner skal skrives ind i grundloven. Den radikale leder, Marianne Jelved, kritiserede skarpt regeringen for at presse retsstaten i kampen mod terror. Men først og fremmest langede hun ud efter regeringen og fremhævede, at Danmark har et medansvar for, hvad USA gør i Irak.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























