En fåmælt Annemette Hommel havde ingen kommentarer, da hun troppede op i Østre Landsret i København, hvor ankesagen mod hende og fire militærpolitifolk begyndte. De fem militærfolk blev i januar i Københavns Byret blev fundet skyldige i tilsidesættelse af Genèvekonventionen under afhøring af irakiske fanger i den danske lejr Camp Eden i Irak. Sagens anklager, auditør Peter Otken fra Forsvarets Auditørkorps, indledte ankesagen med at læse byretsdommen op. Imens sad 39-årige Annemette Hommel og kiggede ned i en stak medbragte papirer. Selv om Annemette Hommel og hendes fire mandlige kolleger på anklagebænken i byretten blev kendt skyldige i at behandle beskyttede civilpersoner humant og med respekt og værdighed, da de i foråret 2004 afhørte og tilbageholdte irakiske mænd i den danske lejr, slap de dengang for straf på grund af formildende omstændigheder.
Hommel-ankesag indledt i landsretten
Lyt til artiklen