Den danske mission i Irak har kostet endnu en dansker livet. Denne gang var det dog ikke fjendtlig ild, men derimod et trafikuheld, der var årsagen. Ifølge en pressemeddelelse fra Hærens Operative Kommando døde soldaten klokken kvart over ni i morges lokal tid, og der er ikke andre sårede i forbindelse med ulykken. Ulykken skete inde på Shaiba Log Base, som den danske Camp Danevang er en del af, under indøvelse af såkaldt 'taktisk kørsel'. I forbindelse med færdselsuheldet blev soldaten fastklemt under en Mercedes GD - en let pansret firehjulstrækker, som ofte bruges af de danske soldater til patrulje i området. Lover støtte til pårørende Selv om der var danske læger til stede hurtigt efter ulykken, var ethvert forsøg på genoplivning forgæves. Hærens Operative Kommando oplyser til Politiken.dk, at de pårørende til den dræbte er underrettet. Chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Poul Kiærskou, siger i en pressemeddelelse: »Det er med bedrøvelse, jeg har modtaget meddelelse om, at en dansk soldat i Irak er død ved et færdselsuheld. Mine tanker og medfølelse er hos de pårørende og vore soldater. Hærens Operative Kommando vil sørge for, at de pårørende får al den støtte, de har behov for«. Fjerde danske dødsfald i Irak Soldaten gjorde tjeneste ved Stabs- og Logistikkompagniet, men arbejdede primært i tilknytning til bataljonsstaben. Forsvarets Auditørkorps rejser snarest til Irak for at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ulykken. I alt fire danskere har nu mistet livet under militærtjeneste i Irak.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen