Ministerium slettede i rapport

Lyt til artiklen

Videnskabsministeriet har slettet en central anbefaling fra en uvildig evalueringsrapport om dansk journalistikforskning, der netop er blevet offentliggjort. En aktindsigt i sagen gør det klart, at ministeriet helt bevidst har fjernet en anbefaling om en sammenlægning af Journalisthøjskolen i Århus og Århus Universitet, før rapporten blev sendt til høring på de evaluerede institutioner, skriver Dagbladet Information. Fjernelsen af passagen er sket uden godkendelse fra det nordiske ekspertpanel, der står bag evalueringen. Forskning misbruges politisk Formanden for panelet, Helge Rønning, er rystet. »Personligt har jeg aldrig nogen sinde i løbet af de sidste 30 år oplevet magen til den behandling, som jeg og mit panel er blevet udsat for af Videnskabsministeriet i denne her sag«, skriver han i et brev til ministeriet. En anden af panelets eksperter, professor ved Universitetet i Bergen, Knut Helland, valgte at trække sig fra undersøgelsen, da han fandt ud af, at ministeriet havde slettet anbefalingen. »Videnskabsministeriet skelnede ikke mellem ekspertvurderinger og forvaltning. De forsøgte at bruge mig som et alibi for deres egne strategier og overvejelser«, siger Knut Helland. Ministeriet: Panelet har overtrådt aftale Videnskabsminister Helge Sander (V) erkender, at ministeriet har slettet en anbefaling fra evalueringsrapporten. Men ifølge ham skyldes det, at panelet har overtrådt den aftale - eller kommissorium - som var mellem ekspertpanelet og ministeriet. »At komme med forslag til en ny struktur for dansk journalistikforskning og journalistuddannelse lå helt uden for kommissoriet for evalueringen. Det var ikke, hvad panelet havde fået bestilling på at beskæftige sig med«, siger Helge Sander, der ikke ønsker at kommentere sagen yderligere. Ministeriet var med hele tiden Forskerne bag evalueringsrapporten mener dog langtfra, at de er gået over stregen med anbefalingen. »Vi har lavet rapporten ud fra en tolkning, som vi mente var rimelig. Det har ministeriet hele tiden været informeret om, og de har set alle udkast i løbet af processen,« skriver formanden for ekspertpanelet Helge Rønning i et brev til ministeriet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her