To unge anholdt for drab under masseslagsmål

Lyt til artiklen

To mænd er anholdt og sigtet for knivdrabet på en 21-årig tyrkisk mand i Århus. Drabet fandt sted i nat, da en gruppe tyrkere kom op at skændes med nogle palæstinensere på et pizzeria. Under slagsmålet på Frederiks Allé trak en af deltagerne et våben - sandsynligvis en kniv - og jog den en gang ind i højre side på den 21-årige Murrat Karabulut, der blev dræbt. Hurtigt på sporet Kriminalfolkene fik i løbet af dagens efterforskning hurtigt sporet sig ind på de to 20-årige som de mest sandsynlige gerningsmænd, og de ringede til de to via mobiltelefoner. Det viste sig, at begge mistænkte var taget til København, men det lykkedes altså politifolkene at få dem overbevist om, at de gjorde klogest i at melde sig selv til politiet. Kriminalpolitiet har sigtet dem begge for drabet, men da afhøringen af dem først kommer til at ske senere i aften, ved politiet endnu ikke, hvad de anholdte siger til sigtelsen. Bagatelagtigt motiv Chefkriminalinspektøren oplyser, at knivopgøret ser ud til at være opstået helt spontant: »Motivet lader til at være noget bagatelagtigt set i forhold til forbrydelsens alvor«, siger chefkriminalinspektør Allan Lund fra Århus Politi til Ritzau. Ikke noget at gøre Efter stikkeriet stak de fleste af deltagerne af fra området. Den såredes kammerater kørte ham til Amtssygehuset, hvor de lukkede sig selv ind på gangene og bankede på dørene, indtil de fandt nogen, der kunne hjælpe ham. »Personalet gjorde, hvad de kunne for at standse blødningen, men der var ikke noget at gøre«, fortæller Allan Lund.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her