Imamer mægler i århusiansk drabssag

Lyt til artiklen

I går eftermiddag opsøgte tre imamer familien til den dræbte, som var samlet i forældrenes lejlighed. »Jeg sagde, at de skal være rolige og ikke lave ballade«, siger en af dem, Ghassan Edwan. Han understregede over for de efterladte, at drabet er en katastrofe for hele området og ikke bare for forældrene. »Familien er fornuftig, og det er mit indtryk, at den ikke vil gøre noget dumt«, siger Ghassan Edwan, der de næste dage, sammen med imam Radwan Mansour, vil besøge familien hyppigt. »Ud af landet« På parkeringspladsen foran den dræbtes opgang stod mange unge venner tavst. Og her var tonen over for gerningsmanden hård. »Han skal have den hårdeste straf og smides ud af landet, ellers skal vi nok vise ham vejen. Hvis han ikke bliver straffet, kunne man godt forestille sig, at nogen vil hævne det«, siger Mehmet Bulak, den dræbtes onkel. Derfor forsøgte imamerne også at få deres budskab igennem til de forsamlede. Ghassan Edwan tror, politiets hurtige anholdelse betyder, at Gellerup forbliver rolig, men siger: »Jeg tør ikke garantere noget, men jeg tror ikke, der bliver taget hævn«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her